Hej

Ang. medicin, så har jeg den opfattelse at indlæggelserne på de lukkede forhindrede mig i at forlade denne verden, da jeg for alvor ikke kunne holde livet ud, medicinen hjalp med at gøre livet mere udholdeligt - samt hjalp mig med at kunne klare terapi osv. - men terapien er hvad der haft den længste og bedste virkning på sigt...

Jeg er ikke for eller imod medicin - medicin er og kan være nødvendigt - i perioder endda livsnødvendigt for mange som det var for mig - men jeg kom også til et punkt hvor jeg fik så meget forskelligt (tit 6-7-8 forskellige slags på samme tid) og hvor følte nærmest som en forsøgskanin og hvor  hverken læger eller jeg selv vidste hvad der virkede på eller imod hvad .. samt hvad der efterhånden var symptomer på medicinen og hvad der var mig selv - underneden det hele...
Jeg tog derfor et selvstændigt valg og droppede medicinen efter jeg kom hjem fra et ophold på et bosted - og ja impulsiv som jeg er og med en tankegang der siger alt eller intet - så blev det en kold tyrker fra det HELE på en gang... HVAD IKKE KAN ANBEFALES... - efterfølgende fortalte jeg det dog til mit behandlingspersonale og vi aftalte at vi sammen kunne være obs på hvordan det så gik...

Det er nu mere end 3 år siden... og jeg har været uden medicin siden - det har ikke altid været let, for medicinen dæmpede og beskyttede mig mod meget - men det har været en lærerig process, hvor jeg har været NØD til at forholde mig til hvad jeg stod i - og lære andre måder at holde det ud på..

På et tidspunkt stod jeg med meget tumult - jeg selv havde svært ved at klare/håndtere og indrømmede at jeg MÅSKE kunne have brug for noget til at dæmpe det hele lidt med... og min kontaktperson og jeg tog da en snak med en psykiater, og hun kendte mig ikke meget andet end fra journalen, men spurgte mig, hvad jeg SELV troede ville kunne hjælpe mig, da jeg jo efterhånden havde prøvet meget hen ad vejen... (?)  Wrahhhh - ja hvad siger man så? Jeg har været vant til at blive proppet med det ene og det andet UDEN at blive spurgt og pludselig stod jeg selv med ansvaret og muligheden for SELV at bestemme.... hmmm jeg var mundlam - og specielt da min første tanke var PN medicin (som man kan tage efter behov) f.eks. Truxal... - og jeg VIDSTE jo at jeg har haft svært ved selv at administrere dem nogle gange...  og at der MÅSKE så ville komme restriktioner.... det kom der også - jeg skulle hente dem for en uge af gangen hos hjemmeplejen - hvad jeg så gjorde for en periode - indtil jeg simpelthen fandt det for bøvlet og mente at jeg havde bevist at jeg godt kunne selv nu - og min egen praktiserende læge ikke alene troede på mig, men bad mig også blive efter samtalen, da hun skulle diktere til journalen, hvor hun beskrev udviklingen som hun så den - siden dengang for efterhånden mange år siden hvor hun for første gang fik mig indlagt - og det var rigtig rart at høre en forholdsvis for psykiatrien udeforståendes mening og fortolkning fra da til nu og hun gav mig recepter til selv at kunne håndtere dem igen... - og det går forholdsvis godt med det...

Mellem 3 og 4 år gik der uden medicin - bortset fra PN men så fik jeg også et dyk igen af de helt store.. og er nu efter endnu en kort indlæggelse.. en masse tumult, mange måneder uden, for at få RÅD til pillerne - tilbage på medicin igen... Personlighedsforstyrrelsen er igen uspecificeret da jeg ikke l æn gere har alle de samme problematikker som førhen.. men nu er svært deprimeret igen.. samt også på en del stemningsstabiliserende medicin, da de frygtede en lettere mani i "min gode periode".. Så nu får jeg: ciprelex (antidepressivt), Seroquel (antipsykotisk og stemningsstabiliserende), lamictal (stemningsstabiliserende) + PN: seroquel og truxal...

Udskrevet fra psykiatrien til egen læge efter kort forløb og udredning ved DAT, INGEN mani mener de ikke at jeg skal være obs på eller har haft, da der ikke er arvelighed for det og de mente heller ikke  at jeg (stadig) havde (eller har haft) borderline NOK og skal nu kun være obs på depressioner og passe på mig selv. Får kun seroqel 100 mg at hjælpe mig til at stresse af og sove på og det fungerer godt for mig. 

Liste over hvad jeg igennem tiden har fået af medicin mod psyken:
(oplistet - ikke nødvendigvis i nogen rækkefølge...)



Zoloft - antidepressivt
Cipramil - antidepressivt
Alopam
Tolvon
Rivotril
Remoron Alm + smelt
ECT - elektochock behandlinger
Risperdal - antipsykotisk
Parlodel - bivirkningsmedicin (mod manglende blødning + mælk i brysterne)
Truxal - antipsykotisk/beroligende
Efexor (depot + alm)  - antidepressivt
Nosenan - ældre antipsykotisk
Lamictal - epilepsimedicin - stemningsstabiliserende
Seroquel - antipsykotisk
Zyprexa - antipsykotisk
Imovane - sovepiller
Stilnoct - sovepiller
seroplex (antidepressivt)
....
....
...
..

Selvterapeut. KUNST

Psykiatrien før og nu