 |
|
|
 |
|
|
|
 Selvterapeutisk Kunst om kunst og psykologi
Begyndelsen for brugen af kunsten som udtryksform!
Jeg har læst billedkunst og psykologi på HF enkeltfag
(kan bestemt anbefales og findes på forskellige niveauer)
- så derfor ønsker jeg her at dele min viden omkring 2 af kunsthistoriens perioder, der som de første brugte kunsten som udtryksform og derigennem fik en psykologisk forløsning - ligesom jeg gør gennem mine selvterapeutiske billeder....
+ om Freud og hans personlighedsmodel og om forsvar og forsvarsmekanismer,
- om eksistenspsykologien
- og om Margaret Mahler
- og meget andet
- SOM EN START - FORHÅBENTLIG FØLGER FLERE EMNER - SÅ KIG IND LØBENDE!
 Qnuz Linda 
Klik me a hug for direct mail
Se også her en bladrebog med forklaringer til Selvterapeutisk Kunst:
PS:
Se Aarhus.nu: Essay: Selvets lille selvmord
citat:
Intimitet med den stakkels
Forholdet mellem kunstneren og publikum er en gensidig kontakt med en symbolsk form for intimitet. Kunstneren nærer sig af responsen og publikum af værket. Dette kan henvises til hvad psykologen Winnicott i hans objekt-relationsteorier kalder overgangsobjekt: Et barns trøstende objekt under opvæksten (f. eks en sutteklud) når afstanden til mor øges. Objektet erstatter og repræsenterer moderen. Et kunstværk kan tilsvarende ses som et overgangsniveau af intimitet. Objektet lever på kanten mellem leg og virkelighed. Det kunstneriske objekt er dobbelt, på den ene side noget dybt personligt forankret og på den anden side formelt videregivet til modtagerne. Forholdet mellem tilskuere og kunstneren er narcissistisk i den forstand, at kunstneren ikke almindeligvis ønsker en dybere dialog med publikum, men derimod anerkendelse.
Læs også artiklen her:
Kunstnerisk aktivitet hos psykisk syge
Samt bogen: Kreativitet i teori og praksis ~ af Ellen Bach
265 sider, illustreret
Forlag: Gyldendal 1972
ISBN: 87-00-74061-6 Indhold: Ellen Bach: Kreativitet - nogle fundamentale betragtninger. Hans Vejleskov: Kreativitet og tænkning - en anden betragtningsmåde. Jørgen Pauli Jensen: Om kreativitetsforskning indenfor rammerne af den humanistiske psykologi. Svend Hesselholdt: Udvikling af Darwins tanker og tænkningens evolution. Spæt Henriksen: Pædagogiske overvejelser i relation til begrebet kreativitet / af Spæt Henriksen, Bonnie Jørgensen og Annemarie Kralund. Henrik Wengel: Kreativitet i erhvervslivet. Johs. Jensen: Kreativitet - opfindelser, produktudvikling. Grethe Holmen: Kan kvinder ikke skabe stor kunst? Niels Reisby: Psykiatri og kreativitet : om psykisk syges billeder. Ellen Bach: Myten om det gale geni
Radioer med tilfældige og forskellige bl.a. danske kunstnere at lytte til her:
Og jeg vil lige nævne i den anledning (som en lille indskudt sætning) :
at SUBLIMERING er en højtudviklet og moden forsvarsmekanisme, som vi mange kreative (borderlinere) godt kan være stolte af ........
Surrealisterne
(som feks. Dali, Freddie) var de første som brugte Freuds ubevidste, drømmetydning osv. ivrigt i deres kunst, som en form for selvterapi. Ideologien var at de ville bekæmpe den borgerlige stat og realisere det klasseløse samfund (Insp. Karl Marx). Målet var at frigøre individet både politisk, økonomisk og psykisk (Insp. Freuds psykoanalyse, der vandt indpas i samme periode)
De forsøgte at male billeder af det ubevidste og de grundlæggende fortrængte drifter og dermed bryde med overjeg'ets moral, normer, fornuften, samvittighedens og bevidsthedens kontrol og ved at gøre det ubevidste bevidst gennem kunsten var det dermed åbent for fortolkning og bearbejdning ligesom Freuds frie associationer og drømmetydning, der viste sig havde en helbredende kraft.
SUBLIM
= ophøjet.
"Psykisk proces, der gør at driftens mål og objekt forskydes og modificeres. Dvs. finder andre mål i menneskelige aktiviteter, der sættes højt i samfundet feks. kunstnerisk og intellektuel skaben."
"Surrealistisk Sublimering" - med MANGE symboler, der alle har en betydning. Tag på opdagelse i min drømme/mareridt verden og fortolk selv! Har du spørgsmål så mail mig og jeg skal svare! Akryl på lærred 60 x 80 cm i svæveramme
Ekspressionisterne
(som f.eks. Edvard Munch, Emil Nolde og Robert Storm P.) som kom FØR surrealisterne brugte også kunsten som udtryksform for deres indre psykiske verden, der specielt kom til udtryk igennem farverne, der beskrev følelsene, som de så projekterede ud i verden. Men her var det hovedsagligt tomheden, ensomheden og fremmedgørelsen de malede, som en protest imod den industrielle masseverden, hvor mennesket som individ druknede i en angstfyldt fremmedgørelse med manglende identitet, derfor valgte de også at beskrive det individuelle menneskes indre, - og individuelle følelsesmæssige udbrud kom til udtryk den vej.
Altså endnu ikke som en form for bevidst selvterapi, men en følelsesmæssig protest . Selv om det sikkert lige så vel kunne give mange afløb for deres indre frustration og kaotiske indre, så var det altså endnu ikke hensigten med periodens malemåde at fungere som en selvterapeutisk process.
- MEN den tomhed, fremmedgørelse og manglende identitet, der var grundlæggende for periodens kunst er jo meget grundlæggende for en med en borderline personlighedsforstyrrelse, så det kunne jo næsten ikke passe bedre.... at f.eks. EDWARD MUNCH dengang kunne få så glimrende udtrykt, den dengang ukendte lidelse, så så mange mennesker i dag mange år efter kan nikke genkendende til de følelser han på det givne tidspunkt måtte have følt...
Mange har efterfølgende tolket Edvard Munchs billeder af hans indre sjæleliv og
Lundbeck
har udgivet en bog af
Tove Aarkrog: "Edvard Munch - Et livsløb af en grænsepersonlighed forstået gennem hans billeder"
Som glimrende både beskriver en grænsepersonlighed teoretisk samt Munchs liv og forståelsen af hans billeder som tegn på en grænsepersonlighed (EUP - borderline/narcissisme) Det er en ældre bog men kan sikkert lånes på biblioteket eller i en Psyk.Info. i nærheden.
Edvard Munch, The Scream
 
Edward Munch: Madonna 1893-94 Edward Much: Angst 1894
Edward Munch: Vampyr 1893-94
Pointen er - at selv om vi i dag ikke har en speciel overordnet dagsorden med vores i dag meget individuelle kunstformer. Så kan vi godt lære af historien også kunsthistorien, som dannede udgangspunkt i det mange af os i dag oplever som det forløsende ved at male. Om det så er på den ene eller den anden måde, og med et personligt budskab, en politisk protest, provokation eller ej, evt. bare for at slappe/stresse af, det er underordnet, men det har dog altsammen det formål at vække nogle følelser i maleren og/eller beskueren, som det ellers kunne være svært at give udtryk for på en anden måde og man tvinges dermed også til at tage en eller anden stilling til det aktuelle billede man kigger på, om hvad det gør ved én følelsesmæssigt.
OG DET ER VEL ALTID SUNDT.
|
|
Se musikvideo her med Edvard Munch s billeder og musik af Rachmaninov fra youtube.com 08:29 |
Impressionismen
PSYKOANALYSEN
(CA. 1900)
af
Østrigeren
Sigmund Freud
(1856-1939) jødisk læge
Kubistisk farvekridt med Freud.
Freud var banebrydende i sin beskrivelse af menneskets ubevidste sider.
Mennesket styret af drifter
- forsøger at få udleveret drifterne
- evt. kanaliseret over i en mere stueren adfærd.
Særlig opmærksom på SEKSUALDRIFTEN (libido) forplantning
Men også LIVSDRIFTEN (Eros) / livsopretholdelsesdriften
DØDSDRIFTEN (Thanatos) / døds- /selvudslettelsesdriften
PAGES IN THE BOOK OF MY LIFE - med EROS (livsopretholdelsesdriften) og THANATOS (selvudslettelsesdriften) modsatsfyldte kamp for at skabe balance og opleve DASEIN. Desuden en para frase til JORNs "Ørnens Ret" som dog har mistet fodfæste i den ene side. SAMT rammetryk af egne digte i bogen.
FREUDS
PSYKOSEKSUELLE FASER:
·
DEN ORALE FASE :
(0-1½ år) : Lystprincippet hersker. Umiddelbar behovstilfredsstillelse.
Erogene zoner: mund, læber, tunge .
Behov: Tryghed og omsorg
+ lære at verden er tryg og god
- fikseres dvs. fastlås i orale tilfredsstillelsesformer
DET / ID'et : DRIFTERNE
dannes i denne periode (se model)
·
DEN ANALE FASE:
(1½-3 år)
Erogene zone: endetarmsåbningen
Behov: autonomi, selvstændighed (afgrænse, beskytte, definere sig selv)
+ renlighedstræning: barnets vilje gældende = selvstændighed, autonomi
-
barnets vilje IKKE gældende = skam og tvivlen på egne evner, indordne sig
JEG / EGO’et
: dannes i denne periode (realitetsorienteret)
Jeg'et fungerer som MÆGLER
mellem
DET (lysterne/drifterne) og
OVERJEG (moral/samvittighed/normer) for at skabe balance bl.a. ved hjælp af bevidste og ubevidste jeg-funktioner...
·
DEN ØDIPALE FASE:
(3-7 år) :
(el. DEN FALLISKE FASE)
Realitetsprincippet hersker. MORAL / NORMER
Erogene zone: kønsorganerne.
Behov: oplevelse af kønsidentitet:
DRENGE- af frygt for hævn (kasterationsangst) og for at bevare forholdet til moderen - identificerer drengen sig med faderen og overtager hans normer og værdier
PIGER - fantasier om kasteration forudsaget af moderen. Faderen som kærlighedsobjekt (penismisundelse) for at få en penis eller substitut: en baby
OVERJEG / SUPEREGO
dannes i denne periode: moral, værdier, normer, (kulturbestemt), samvittighed (se model)
"JEG-SVAG PERSONLIGHEDSSTRUKTUR" - der ikke kan finde sig selv og må holdes oppe af en toilet svupper, da det er en evig kamp indeni mellem overjeg'et og id'et - inspiration Freud. Akryl på lærred 80 x 100 cm - der buger sig om og fortsætter på kanterne. (2007)
"TOTAM" med en menneskelig totam - personligheds - pæl med inspiration fra Freud, samt ørnene der ifølge shamanisme symboliserer evnen til at se det store billede: Hjælper én til at hæve sig over det jordiske for at opnå større klarhed og overblik. At kunne overskride normer og opfatte den dybe sandhed i sit hjerte i alle situationer. At kunne åbne op for spirituelle og kreative visioner, løfte sig til sit højere selv og forbinde sig til sine åndelige vejledere. Ørnen flyver frygtløs, skaber bro mellem himmel og jord, og lærer os at se vores frygt for det ukendte modigt i øjnene, og flyve så højt som vores hjertes glæde kan bære os. Akryl på lærred 35 x 120 cm (2007)
JEG’et (EGO’et) er i besiddelse af
JEG - FUNKTIONER
for at beskytte sig selv + skabe balance + minimere angst/ubehag:
Bevidste:
sproget, hukommelsen, tænkningen osv.
Ubevidste
: forsvarsmekanismer (humor, fortrængning, benægtelse, projektion, efterrationalisering, intellektualisering, isolation, sublimering, regression, splitting, identifikation, reaktionsdannelse.)
Sindet er som et isbjerg; det flyder med 1/7 over vandoverfladen
Sigmund Freud
Forsvarsmekanismer:
Jeg'ets forsvarsmekanismer iværksættes ubevidst for at undgå eller mindske angst og ubehag.
Freuds datter Anna Freud (1895-1982) psykoanalytiker har i sin bog: "Jeg'et og forsvarsmekanismerne" - beskrevet forsvarsmekanismerne som jeg'ets kamp mod pinlige og utålelige forestillinger og affekter.
Johan Cullberg kalder dem for "psykens imunforsvar"
Angstkilder ifl. psykoanalysen:
(som kan være baggrund for iværksættelser af forsvarsmekanismer)
1)
SEPERATIONSANGST:
angst for adskillelse og hjælpeløshed
Barnets angst for at blive forladt - kan dukke op igen i forbindelse med skilsmisse, flytninger, og livsomskiftelser og der er forskellige grader af seperationsangst - nogle kan slet ikke være alene..
2)KASTERATIONSANGST: - senere i livet opleves som angst for at lide nederlag, tabe ansigt, tabe kontrol osv. - BEGGE KØN.
3) DRIFTSANGST: stærkt impulspres - seksualitet, aggression, der truer med at overvælde JEG'et - kontroltab
4) SAMVITTIGHEDSANGST: konflikt mellem ens normer, idealer, samvittighed CONTRA lysten = KONFLIKT mellem internaliserede dvs. inderliggjorte forældrebilleder.
5) ANGST FOR SELVTAB: angst for opløsning/tab af selvet - angst for at blive psykotisk - personligheden bryder sammen/grænserne til omgivelserne opløses.
Angst, der er et grundvilkår for personlighedsdannelsen, opstår som realangst i konflikten mellem Det'et og omverdenen. Konflikten mellem Det'et og samvittigheden (de regler, barnet ikke synes om) udløser samvittighedsangst, medens Det'ets og Egoidealets (de regler, barnet synes om) konflikt udløser neurotisk angst.
Kilde: Psykologibasen
De forskellige typer af forsvarsmekanismer:
FORTRÆNGNING:
udelukkelse af en forestilling/følelse fra bevidstheden, "glemmes" - MEST EFFEKTIVE FORSVAR - men stor energi til at holde det der, sammenhængen i personligheden kommer til at mangle.
FORNÆGTELSE: "lukke øjnene for noget" - form for fortrængning.
Overdrevent praleri:
barn - styrke dets identitetsdannelse/selvtillid
voksen - pinligt - åbenlys benægtelse
PROJEKTION: "Tyv tror hver mand stjæler" - alm. hos børn og voksne.
Ubevidst impuls el. forestilling som er uacceptabel hos én selv tillægges andre. PRIMITIV. Metoden: alt det onde er udenfor migselv - ALTID andres skyld.
IDENTIFIKATION: (modsat projektion) Træk fra omgivelserne indlemmes i JEG'et. Egenskaber man ønsker at besidde. VIGTIG for rollelæring og samfundstilpasning. INTROJEKTION = indoptagelse af det der er udenfor én selv.
IDENTIFIKATION MED ANGRIBEREN: hvis man ligner objektet, så har man kontrol over den angst det vækker.
FORSKYDNING: knyttes en forbudt impuls til et andet objekt/situation.
Sur på mor og far - ødelægger legetøj. Overgangsobjekt: behov for forældrekontakt - bamse = mindre seperationsangst.
REAKTIONSDANNELSEN: Forvandle den oprindelige følelsesimpuls/ drifimpuls el. forbudte ønske til sin modsætning.
ISOLATION: isolere følelsen fra indholdet, for at undgå pinefulde følelser. Det følelsesmæssige indhold i en forestilling skydes ud ad bevidstheden, isoleres. (minder om dissociation = at fraspalte)
INTELLEKTUALISERING: variant af isolation - forholder sig intellektuelt eller forstandsmæssigt til smertefulde oplevelser for at undgå at blive overmandet af følelserne.
RATIONALISERING: beslægtet med intellektualisering - rationel eller "logisk" forklaring/ grund til hændelser. Feks. "rønnebærene er sure" - sagde ulven - eller fattigmands udtagelse: "penge før ikke én lykkelig" - "ej heller skønhed" - kunne nogle måske tilføje.. - forsvar mod misundelse og mindre værd.
SPLITTING: PRIMITIV: sort/hvid, god/ond, enten/eller, 100%/slet ikke, idealisering/devaluering. To modsatrettede impulser/følelser aktiv holdes adskilt - små børn + borderline/narcissisme + alm. i krise situationer.
SUBLIMERING: sublim = ophøjet = højt udviklet form for forsvar - forskydes/modificeres til f.eks. kunstnerisk/intellektuel skaben.
HUMOR: moden og kreativ forsvar. I vittigheder ophæves fortrængningen af ofte seksuel og aggressivt indhold - og dermed ikke så pinligt at indrømme...
REGRESSION: pressede situationer GÅR TILBAGE TIL ET TIDLIGERE UDVIKLINGSTRIN - derved fungerer mere primitivt (flugt - alkohol, stoffer el. dagdrømme f.eks.) - REGIDIERER til et trin i udviklingen, hvor der er sket en fiksering, dvs. fastlåsning pga. konflikter el. lykkelig periode som der vendes tilbage til når verden bliver for grum.
Se også psykologibasen her om forsvarsmekanismer
"SPLITTING DUEL" - om hvordan mangfoldigheden i nuancerne skaber en frustration så stor og farlig som en atomkraft-eksplosion og valget dermed forenkles med en duel mellem sort/hvid, yderligere symboliceret syn på sig selv med roser/mælkebøtter. Freden findes ved at vælge den ene eller den anden og allerhelst men sværest den (lille grå) gyldne mellemvej. Lykken er svær at finde men er til stede som 2 firkløvere blandt de mange trekløvere og finder du dem, så HUSK AT HOLDE FAST I DEM! Akryl på lærred 60 x 80 cm i svæveramme.
Netop
ERINDRING
,
GENNEMARBEJDNING (tolkning) & ERKENDELSE
af fortrængte erindringer og traumer, som først afprøvet af FREUD gennem
HYPNOSE
og senere
FRIE ASSOCIATIONER
med patienten liggende på en divan talende uhæmmet og frit omkring tanker, drømme osv. Viste sig at have en positiv virkning på helbredelsen af psykiske symptomer ved netop at gøre det ubevidste bevidst.
Drømme viste sig også at indholde mange skjulte drifter og fortrængte oplevelser, forklædt i symbolske billeder, som kunne tolkes og bearbejdes.
Freuds analytiske metode var at
tolke
hvad der lå
bag
et: udsagn, et symptom, en tanke,en drøm, et fænomen, et kunstværk....
Psykoanalysen er dermed både:
- en behandlingsmetode
- en teori om personlighedens dannelse
- og en analytisk metode, der kan anvendes på en mangfoldighed af kulturfænomener.
"Dumme mig" og 2 stk "Forskruet Qvindemenneske" - med søm, og skruer og en masse selvironi! c;) Malet i 2006 - men redigeret på i 2007 3 stk akryl på lærred med sølvmaling 30 x 30 cm i svæveramme
FREUDs betydning for specielt surrealisterne
Surrealismens mål var at opnå en bedre verden ved at bekæmpe den borgerlige stat og dens undertrykkelsesapparat for at realisere det klasseløse samfund (inspiration: Karl Marx) hvor individet kunne frigøres psykisk (inspiration Freud), politisk, og økonomisk.
Freuds teorier blev kendt i Danmark i 30érne.
Surrealisterne malede billeder af ID’et.
Dvs: det ubevidste og de grundlæggende fortrængte drifter.
De ville bryde med SUPEREGO’ets moral, normer, fornuftens, samvittighedens og bevidsthedens kontrol!
At omsætte drifterne til kunst (sublimering), som surrealisterne gjorde gør de måske ubevidste drifter osv. bevidste og dermed åbne for tolkning og bearbejdning.
(... ligesom de frie associationer og drømmetydning som Freud brugte!)
-
Surrealisternes ambition var at skabe en syntese mellem drøm og virkelighed. Drømmebilleder synliggør det der sker i underbevidstheden.
- Benyttede sig også af de frie associationer ved hjælp af automatskrift.
Dvs. lade det ubevidste strømme ud i ord eller tegninger uden bevidsthedens kritiske kontrol. Ikke endelige værker, men åbne for bearbejdning.
(Ligesom hvis man sidder og laver krusseduller - skrib-skablerier, mens man taler i telefon f.eks.)
Frottage en anden teknik, hvor man lagde papir på gulvet og gned med farve så underlaget trådte tydeligt frem . Hvorefter fantasien og underbevidstheden kunne bearbejde strukturene.
Her er et eksempel som også er beskrevet under TIPS & TRICKS, hvor man laver krusseduller i et felt og ser hvad det mon kan ligne ved at tegne nogle af stregerne op.... (Det er ligesom surrealisternes automatskrift og dermed det ubevidste der kommer til udtryk)
PROJEKT i billedkunst: "WITHOUT DASEIN"
Her vil jeg prøve at beskrive meningen jeg havde bag tre billeder jeg lavede til et personligt projekt i billedkunst på HF, der alle handler om modsætninger, hvor billederne er opdelt af en midterlinje, hvor der på hver side er kontraster, modsætninger, paradokser og ambivalente følelser - og dermed ikke helt er integreret i en HEL personlighed. Dette synliggøres yderligere af de forskellige farvevalg og malemåde. Kun kompositionen forsøger at holde sammen på det hele, skabe harmoni og dermed forene siderne, personen - og dermed billedet til en enhed/helhed.
Idéen fik jeg pga. mine mange egne paradokser i livet og læren om Rollo May.....
"DASEIN" er et begreb der stammer fra eksistenspsykologen Rollo May og handler om vigtigheden i at integrere eller i al fald acceptere og forholde sig bevidst til de mange paradokser i den menneskelige psyke og liv. F.eks. bliver man nød til at acceptere det faktum at livet en dag uundgåeligt ender med døden...
Hvis man formår at skabe en ballance og forholde sig til sine mange modsatrettede følelser, tanker og holdninger og ud fra disse træffe beslutninger og tage ansvar for sit eget liv og ALT hvad det indeholder - så opnår man dermed mere hvile i sig selv og EN SUNDERE PERSONLIGHED - hmm, ja det kunne jeg i hvert fald godt trænge til!!!! 
 "WITHOUT DASEIN" - "Pages in the Book of my Life" - Thanatos (døds- el. selvudslettelsesdriften) på den ene side med depression, selvdestruktivitet og selvmordstanker og EROS (livs- el. livsopretholdelsesdriften) på den anden side (af bogen) med opstemthed, (livs)glæde og håb på den anden. (Kilde: Freud) Ekspressionistisk inspireret akrylmaling med rammetryk af egne digte og med para frase til Jorns "Ørnens Ret" - der dog har mistet sit fodfæste i den ene side
 "WITHOUT DASEIN" - "Fortid contra Nutid" - med fortidens forudsigelige. landlige idyl og ro (rødderne), fælleskabet og familieidyl CONTRA fremtid/nutidens moderne individualisme, med de mange input og muligheder fra videnskab og teknologi. (Citat Søren Kierkegaard: "Livet skal leves forfra men kan kun forståes bagfra.)
 "WITHOUT DASEIN" - "Maskulin CONTRA Feminin" - med den maskuline (hjernehalvdel), firkantede side med hårdhed, aggression, vrede, verbale udtryk osv. CONTRA den feminine (hjernehalvdel) med bløde, runde linjer, intuition, kreativitet, impati osv. Manifesterer sig og kan ses i kroppen om man har mest kontakt til den ene eller den anden side, samt måske negliserer nogle sider af sig selv. (Kilde: Psykiatrisk Fysioterapi)
MERE eksistentiel psykologi
Eksistenspsykologien har rødder i filosofiens verden!
Primære betragtning:
FRIHED til at vælge sit eget liv/ livsindhold - hvis man vil/tør se at man har et valg!
Ekstentielpsykologien har nogle eksistentielle spørgsmål at stille sig selv:
- hvis NEJ - så er det selvmord
- hvis JA:
|
Citat:
|
|
"HVORDAN VIL JEG LEVE?"
|
- jeg flyder med og tager ikke stilling = eksistentielt selvmord
(dvs. man er fremmedgjort i forhold til egen identitet og eksistens)
- JEG VÆLGER SELV = så opnår man essens (indhold), identitet, selvstændighed
ALTSÅ:
|
Citat:
|
|
"Jeg valgte selv - jeg tog nogle chancer, nogle forkert, nogle rigtige, men jeg gjorde dog noget og tog selv hånd om hvilken retning mit liv fik!
|
Lidt a la " De valg du mest fortryder her i livet er de valg du ikke traf" (måske forkert citeret, men meningen skulle være der!)
TRYGHED = begrænset valgfrihed i livet
ANGSTFREMKALDENDE = at tage ansvar/ træffe valg
ENSOMHEDSFØLELSE = LIV = resultat af valg/fravalg man ALENE har ansvar for.
OBS: - og bruger man splitting med kun 2 valgmuligheder, så er der vel en del tryghed i de begrænsede valg - desuden kender jeg om nogen til det angstfremkaldende ved at skulle træffe et valg, samt det frygtelige STORE ansvar at have liggende på skuldrene HVIS man træffer det forkerte valg, så er det nemmere at lade andre tage stilling for én - men dermed mister man så også noget af sig selv....(jvf. eksistentiel selvmord)Og kan den frygtede tomhed/ensomhed en borderliner tit stifter bekendskab med ikke netop BÅDE være til stede ved ikke at vælge og ved at alene stå med ansvaret for sine valg!
DASEIN - ifølge eksistentielpsykologen Rollo May - som jeg også før har skrevet om handler DASEIN netop om at opnå en sundere personlighed ved at forholde sig og acceptere ALLE aspekter og paradokser i livet og i sin egen psyke - f.eks. bliver man nød til at forholde sig til det faktum at livet en dag uundgåeligt ender med døden.... Neglisere man sider i sit liv og ved sig selv så skabes der ubalance og man kan i så fald risikere at nogle sider ender med at tage magten fra én!
FAKTISK tror jeg at mange personlighedsforstyrrelser kunne blive udryddet om man havde en magisk formel på hvordan man kunne acceptere og forholde sig til HELE sig selv - uden omsvøb!
EN HEL PERSONLIGHED er ifølge ekstentielpsykologien EN SUND PERSONLIGHED! (....og hvor det kunne være lækkert med sådan en!  )
"At TURDE tage springet" - ud i livet eller ud i udfordringer, nogle gange vil det gå skidt (sort) andre gange godt (hvidt)- hvor man lander solidt på jorden på begge ben og finder sit faste fodfæste! Ikke at turde betyder at man så er fængslet.
Tabuer i samfundet og i kunsten
Radioudsendelse P1: Eksistens: Tabuer :
22.05.03
Hvorfor er der stadig tabuer i vores samfund, når vi ellers opfatter os som både frigjorte og oplyste? Hvilken rolle spiller tabuerne for os - og hvor stammer begrebet fra?
+ Billedkunstner Michael Kvium fortæller om de tanker og overvejelser, der ligger bag hans billeder. Billeder der ofte både provokerer og anfægter os, fordi de trækker ting frem i lyset, vi ellers ikke bryder os om at se.
Jeg holder selv meget af Kvium og hans kunst - der bestemt ikke alt sammen er kønt og som jeg heller ikke ønsker at have hængende - men jeg var bl.a. på ARoS og se hans store udstilling Jaywalking Eyes der i 2006 og oplevede der at komme hele følelsesregisteret igennem, med både provokation, humor, væmmelse, afsky, beundring, eftertænksomhed og reflektioner og jeg følte mig mættet og fyldt op, da jeg gik ud derfra og det var en rar følelse..... - jeg havde bestemt fået noget ud af hans budskaber og at se hans kunst, som jeg ikke ville have fået på en hvilken som helst anden udstilling.
Se og læs mere om Kviums billeder og udstilling på ARoS i 2006 her
Michael Kvium: Blind Wall
KUNSTTERAPI informations LINKS:
Teorien om den psykiske fødsel af Margaret Mahler
Margaret Mahler
Margaret Mahler (1897 til 1985), som tilhører den psykoanalytiske retning, har formuleret en teori, som kaldes objekt-relationsteorien. Denne teori fokuserer på, hvordan det 0 til 3årige barn knytter (relaterer) sig til moderen (objektet) eller den primære plejeperson, som gøres til genstand for barnets følelser.
Mahler baserede sin teori på baby watching, hvilket vil sige, at hun og hendes medarbejdere observerede normale spædbørn, fra de var ca. 2 mdr. gamle og deres mødre. Bl.a. ud fra disse observationer inddelte hun barnets tidlige udvikling i følgende faser:
Den autistiske fase (0 – 1 mdr.). I denne fase er barnet ikke bevidst om den sociale omverden, men ”lukker” om sig selv og sine behov, som skal tilfredsstilles med det samme. Moderne forskning har vist, at også det helt nyfødte barn kan indgå i et samspil med moderen, hvorfor den autistiske fase ofte ses som ikke-relevant, et kritikpunkt Mahler selv tilsluttede sig.
Symbiosen (1 – 5 mdr.). Barnet opfatter sig selv og moderen (objektet) som en helhed. Moderen i sig selv opfattes som del-objekter ( bryst, hånd osv) , da barnet ikke kan opfatte ”hele” mor på én gang. Mahler beskriver barnet som primærnarcissistisk, hvilket bl.a. betyder, at barnet oplever sig selv som verdens centrum og som oprindelse til alle handlinger, som f.eks. at få mad.
Separation-individuation (5 til 36 mdr.). Separation er den psykiske adskillelse fra mor, og individuation betyder, at barnet udvikler selvstændige, individuelle træk. Denne fase er inddelt i 4 underfaser:
differentieringsfasen (5 – 10 mdr)
øvelsesfasen (10 – 18 mdr)
gentilnærmelsesfasen ( 18 – 24 mdr)
konsolideringsfasen ( 24 – 36 mdr)
For hver af disse underfaser skal barnet psykisk lære at klare stadig mere adskillelse og samtidig udvikle sig til et stadigt mere selvstændigt individ. Især i øvelsesfasen er barnets primærnarcissisme og omnipotens (følelse af almægtighed) på sit højeste, fordi barnet får oplevelser af at kunne alt (hvilket selvfølgelig er helt urealistisk). I gentilnærmelsesfasen, derimod, erfarer barnet sine begrænsninger. Og Mahler peger selv på, at gentilnærmelsesfasen er den vanskeligste for både barn og forældre. Barnet oplever stor ambivalens i sit følelsesliv i forhold til moderen / forældrene, fordi det svinger mellem selvstændighed og afhængighed, hvilket gør det usikkert og ubeslutsomt. Dette udmønter sig ofte i splitting: den onde mor eller den gode mor. Og moderen kan have svært ved at forstå barnets modsigende signaler, som kan opleves som et ”tilbageslag” i forhold til den foregående fase, øvelsesfasen, hvor barnet udviste stor vilje og beslutsomhed, da det lærte at gå (væk fra mor), hvor det syntes at kunne tåle meget såvel fysisk som psykisk. I gentilnærmelsesfasen oplever barnet forældrene som almægtige og ved at forsøge at leve op til forældrene og deres (realistiske) forventninger til barnet, vil det genopleve noget af den tabte narcissisme. Dette er et vigtigt aspekt for udviklingen af barnets ideal-jeg.
I konsolideringsfasen styrkes barnets selvstændighed. Den indre repræsentation (billede) af mor stabiliseres og nuanceres, efterhånden som barnet får flere og flere erfaringer med, at mor overvejende er god og den samme, uanset om hun er vred eller glad eller træt. Barnet har således udviklet en personkonstans (objektkonstans), som er af følelsesmæssig karakter.
Når barnet er nået ind i konsolideringsfasen, siger Mahler, at barnet har gennemlevet sin første psykiske fødsel. Hun anser puberteten for at være barnets anden psykiske fødsel.
|
Kilde:
http://www.cfv.dk/hfpsykologi/om%20Mahler.htm
Neuroser - borderline/grænsepsykoser - psykoser
"Det psykopatologiske kontinuum"
PTSD eller borderline - symptomer/problemer???
Psykodrama
"Angst er liv, der ikke leves"
Her er oversigten over de næste 30 websider
hvor du
gratis
kan læse Ebbe og Else Marie - fra
Psykoweb.dk
's bog om PsykoDrama,
Gestaltterapi, Zen - og om at danse meditativt:
At blive sig selv sammen med andre.
Læs og hør bl.a. hvordan Lottes historie udspillede sig og hvilke råd hun fik om at tage vare på sit eget indre barn - der havde en længsel - som hun nu selv må finde og dække for hende selv.
AMAZING ART
Brug brikkerne
Kunstquiz:
Når du svarer rigtigt på et af kunstquizzens spørgsmål, lægger en af puslespillets brikker sig rigtigt, så brug brikkerne ordentligt.
OG prøv evt. også disse:
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Jeg, Linda byder velkommen her til Selvterapeutisk Kunst. Prøv selv at lave en hjemmeside... 123 så nemt er det...!
|
|
|
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig!
Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE
|