Tips & Tricks til kreative idéer du selv kan lave..
På denne side kan du...

- finde gode idéer til kreative ting du selv kan lave i alle sværhedsgrader..

Jeg deler ud af min erfaring, da jeg håber andre kan finde lige så stor glæde og begejstring ved at lave kreative ting, som jeg selv....

Der er både ting for børn og voksne, samt ting man i fælleskab kan lave...

Så find papir, læred, maling ... whatever frem fra gemmerne og lad dig inspirere her på mine sider til at støve den kreative side i dig af, eller find nye input....


GOD FORNØJELSE!

Farvelære snurretop for store og små

Pr øv at lave en eller flere snurretoppe med forskellige farvekombinationer og se hvilken farve de bliver, når de snurrer rundt...

Du skal bruge et stykke papir, hvor du tegner en cirkel (omkring en kop eller med en passer) hvorefter du tegner streger på kryds og tværs over midten og maler dem skiftesvis i to forskellige farver, klipper cirklen ud og sætter en tænd- eller tandstik i midten. Hvorefter snurretoppen er klar til at snurre og spændingen ved hvilken farve de 2 farver sammen bliver, bliver udløst....

Hvilken farve tror du farverne gul og blå bliver???

Få inspiration og løsninger under
farvelære her ..

Interaktivt puslespil på væggen...

Her et billede min lille hjælper og jeg har malet af Nordamerika
(- for det er jo der de brune bjørne lever...)
og hvor vi har sat et puslespil med en brun bjørn (fra WILD REPUBLIC - med store brikker) på med tyggegummi (klæbemasse til opklæbning af plakater...) på hver en brik, så de kan flyttes med og puslespillet er dermed blevet et aktivt billede på væggen at lege med...
(klæbemassen kan dog smitte lidt af på billedet, men det er great fun..)

Overvejede også at lave det med magneter...og magnet-maling...det kunne også være en mulighed....

Personlige billeder med børnenes favoritter..

Her er vist hvordan børnenes favoritfigurer kan males på billeder til børneværelset...
en god måde at gøre rummet personligt og hyggeligt på....

Og så maler man jo bare nogle nye, når interesserne skifter.....

- børnene kan også selv deltage eller vælge, hvad der skal være på billedet..

Stencil på væggen


Lav stencils på væggen med børnenes favoritter, her er Batman!

Du tegner først omridset op på et stykke pap, hvorefter du skærer det ud med en hobbykniv, sætter det forsigtigt fast på det ønskede sted på væggen, trykker det godt fast mod væggen i kanterne mens du udfylder hullet med maling i den ønskede farve og VOILA har du motivet på væggen - kan bruges flere gange, men pas på skabelonen er helt tør, så den ikke smitter "forkert" af på væggen...  GOD FORNØJELSE!


Spare pingvin


Dette er en rigtig SPARE PINGVIN - for den er lavet af en tom mælkekaton, der er malet og påklistret vinger/luffer og fødder i papir. Øjnene og det hvide foran er desuden pålimet hvidt papir. Til sidst skæres med en hobbykniv hul til mønter, samt evt. også en åbning...

Giv børnene en gammel bluse på og lad dem selv lave deres egen spare-pingvin... (- lad dog en voksen skære hullerne til sidst!)


Rammetryk med fotografier

Her kommer opskriften på rammetryk med fotografier, så man kan lave de mest personlige billeder....

Det kræver ikke de store færdigheder tegnemæssigt, men til gengæld punktlighed og omhu, samt stor tålmodighed...

Først maler du en baggrund på et lærred - det skal ikke være for mørke farver hvor billedet skal være...

Dernæst tager du et fotokopi af billedet du ønsker skal på... (sort/hvide billeder er at foretrække, men der KAN også bruges farvebilleder, om end de mister en del af farvemætningen)

Så spejlvender du billedet på fotokopimaskinen... (måske maskinen allerede kunne det i første omgang..) Klip evt. overskydende papir fra!

Så smører du (evt. med en pensel) TRÆLIM på det spejlvendte billede PÅ BILLEDSIDEN og sætter det på, hvor det er ønsket... (pas på at der ikke kommer for mange lufthuller..og folder i papiret, det skal gøres forsigtigt og med omhu!)

Dernæst lader du det tørre i 24 timer (- du kan dog sætte flere billeder på det samme maleri og følge proceduren..)

Når det er tørt, så tager du et glas eller en kop med vand, som du fugter fingeren med og nulrer FORSIGTIGT al papiret af - så fotoet bliver tilbage på limen på billedet. Det er lidt af en kunst at finde ud af hvor meget og hvor lidt, der skal til, så gå FORSIGTIGT til værks!

Fotoet er nu at se på billedet om end lidt mat, det klarer du med en smule vaseline, hvis du ikke ønsker at give det lak...

VOILA - du har nu OVERFØRT dit fotografi til billedet!



Rammetryk med tekst...

Følg proceduren ligesom med billeder og det er muligt også at overføre tekst til dit billede...

Du kan jo prøve dig frem...

START EVT. MED ET STORT, MEN KORT ORD .....

- og udvie dit repetoire, så fremt det går godt, så er der uanede muligheder..


Her har jeg brugt rammetyk med tekst i bogen, med mine egne digte. Det er muligt at læse det alt sammen på originalen, om end teksten er lille og er en fin finesse, som gør at tilskueren behøver komme helt tæt på for at studere det...

Underbevidsthedens skrib-skrablerier

Prøv ligesom surrealisterne at få det ubevidste frem i en tegning eller billede...

Man starter ganske enkelt med at sidde og lave en masse krusseduller i et felt, derefter sætter man fantasien og underbevidstheden i sving og ser, hvad det mon kan ligne....

Man vælger da nogle felter ud og tegner dem op med farve eller farvetoner og inden længe får billedet en mening, man overhovedet ikke havde tænkt over...
 - også godt hvis man har svært ved at komme igang!

Slip fantasien og det ubevidste løs....
Denne lille blyantstegning blev til en hav(frue)mand med fiskehale og sin trefork med symbolerne tro og håb, samt en brandmand med lange fangearme, blæksprutte og fisk, samt et firkløver, der symboliserer lykke!

Link til selvudviklende tegneøvelser..

HER PsykoWeb kan du se nogle gode tegneøvelser, der er selvudviklende på en selvterapeutisk måde....

Du kan f.eks. prøve at male et selvportræt, eller male dig selv som et træ, tegne dit sociale univers, eller for de mere øvede - prøv at tegne/male en Mandala...


TRÆTEGNING:

  • Tag et stykke blankt A4-papir og en blyant 

  • Tegn et træ. Du bestemmer selv type, størrelse, placering osv. 

  • Skriv dit navn, din underskrift og din alder på bagsiden. 

På denne baggrund kan du få en analyse af dig selv, dine styrker, svagheder, underbevidste og bevidste sider.

Eksempler på træanalyser:

Mand, 40

Mand, 26



HER mere om træ-tegning


Se et eksempel på, hvordan en analyse udføres


 KILDE: http://www.sitecenter.dk/jask/ :


Test dig selv

Og test dine venner. Find ud af hvordan du tænker.

De små psykologiske tests, du finder her på siderne er kun for sjov og siger ikke meget om din personlighed. De kan derfor slet ikke bruges som deciderede personlighedstests, men der kan godt komme noget interessant ud af dem alligevel.

Fortalt test


Tegningsanalyse

Freuds simple test

10 psykologiske spørgsmål

Erfaringer med testene



SURREALISTISKE SPIL OG TEKNIKKER

De spil, som surrealisterne spillede, kan alle spille – uanset hvor god eller dårlig man er til at tegne, male, skrive og tænke kreativt.

Herunder er nogle af dem beskrevet, men der findes mange flere.

Du kan læse mere om surrealistiske spil og teknikker i bogen: ”Surrealist Games”, Redstone Press, London.
...

Automatic Drawing (automatisk tegning)
Automatic Drawing (automatisk tegning) er en slags krussedulle-tegning, hvor du skal tegne uden at tænke over din tegning. Du skal med andre ord bare tegne, lige hvad der falder dig ind, uden at tænke på, hvordan tegningen ser ud. En måde at sikre det på, kan være, at du slet ikke løfter blyanten fra papiret, mens du tegner.
Tit sker der det, i automatisk tegning, at der dukker nogle uventede og helt uforudsigelige billeder op, som man så kan bruge som basis for andre billeder eller visuelle lege.

Fumage (røgning)
I Fumage (røgning) skal du bevæge et stykke papir eller et lærred hen over et rygende lys eller en petroleumslampe. Herefter skal du optegne det billede, røgen har dannet, og arbejde videre med det.

I en anden version af Fumage (røgning) skal du først male et lærred med oliefarver, og så, mens oliefarverne stadig er våde, skal du føre lærredet over en flamme, så billedet derved modificeres.

Husk! Det er farligt at lege med ild, så der skal altid være en voksen med til at lege Fumage (røgning).

Frottage (boning)
I Frottage (boning) tager du et stykke papir og placerer på en eller anden flade, som har et form for mønster, nogle ridser eller lign. Så gnider du papiret med en farveblyant, en almindelig blød blyant eller et stykke tegne-kul. På den måde får du et mønster på papiret.
Du kan gnide papiret på flere forskellige flader, fx et gammelt bord, en reol, et træ osv.
Hvis du gnider det samme stykke papir med flere forskellige flader, kan du mikse dine mønstre.
Du kan klippe dine mønstre ud, farvelægge dem, blande dem med andre tegninger i en collage og meget andet, som du selv finder på.

Decolcomania (billedoverføring)
I Decolcomania (billedoverføring) skal du sprede vandfarve, blæk eller oliemaling (det skal være fortyndet med vand nogle af stederne) ud over en eller anden passende ikke-absorberende flade (imprægneret papir, glas eller lign.). Herefter skal du presse et stykke papir oven på fladen. Til sidst fjerner du papiret, og så har du et billede.

Decolcomania (billedoverføring) er relateret til andre lege og procedurer, som ligner Rohrschach testen. Rohrschach testen er brugt af psykologer og forgår ved, at et stykke papir med en blækklat foldes i to, mens blækket stadig er vådt. Herefter foldes papiret ud, og så skal klienten fortolke det symmetriske billede, som blækklatten har dannet.

Ghost of my friend (min vens spøgelse)
Ghost of my Friend (min vens spøgelse) læner sig lidt op ad Decolcomania (billedoverføring) og Rohrschach testen.
I Ghost of my Friend (min vens spøgelse) skal din ven skrive sit navn på et stykke papir med blæk eller vandfarve. Papiret foldes i to, mens farven stadig er våd. Papiret foldes ud, og det billede, som er blevet dannet, siger så noget om din ven; det er med andre ord din vens spøgelse…

Grattage (kradsen)
I Grattage (kradsen) kradser man på et lærred med våd og/eller tør maling med et barberblad eller lign. og skaber på den måde et billede.

Torn paper collage (afrevet papir-collage)
Torn paper collage (afrevet papir-collage) blev opfundet af kunstneren Hans Arp.
I Torn paper collage (afrevet papir-collage) skal du rive eller klippe papir i tilfælde stykker eller mønster, og så lade alle udklippene falde ned på et stykke papir. Herefter skal du klistre papirstykkerne fast, sådan som de er faldet ned på papiret.

Du kan også først tegne på et stykke papir, så klippe det tegnede i stykker og dernæst lade papirstykkerne falde ned på et stykke papir og lime det fast. På den måde bliver den tegning, du først tegnede, til en helt anden tegning, som du så kan tegne ovenpå eller bare lade være, som den er.

Sandpainting (sandmaling)
I Sandpainting (sandmaling) skal du først smøre lim tilfældigt rundt på et lærred eller et stykke papir. Når det er gjort, skal du strø sand hen over det.
Du kan enten lade det tørre og få et fint billede ud af det, eller arbejde videre med billedet med pensler, paletter eller lign.

GOD FORNØJELSE MED DET HELE!

Her et selvportræt, jeg har malet med splitting (sort/hvid) og som er meget opdelt pga. alle de stærke, ambivalante følelser jeg rummede...

Anden inspiration og køb af kreative ting på nettet..
Spændende interaktiv hjemmeside for børn og barnlige sjæle om billedkunst og Willumsen specielt (husk lyd) og prøv de forskellige opgaver: http://www.vildmedwillumsen.dk/


Hobby-artikler kan efterhånden købes alle vegne, hobbybutikker, maler- el. kontorforretninger, i supermarkeder, storcentre, boghandler og discountbutikker, småtingsbutikker...ja, selv værktøjsforhandlere....
Og ofte er det jo bare et spørgsmål om kreativitet og opfindsomhed til f.eks. at bruge nogle af hverdagens ting...

Men mangler du kreative idéer og ny inspiration til nye måder/materialer,
så prøv nogle af disse sider (du kan som regel også nemt bestille varer over nettet!)  :


Terapi-Hobby

Kreativ Hobby

Creativ Company

Hobby Marked


HN-Hobby

Hobby Huset

Alt I Hobby

SD-hobby

Hobby Direct

Vær dog opmærksom på at nogle kører med priser ekskl. moms!!


Billedanalyse-model:

Her er en billedanalysemodel jeg tidligere har brugt på HF enkeltfag i billedkunst højt niveau og synes er god - en standard analyse tilsat lidt egne notater..  -

Mvh Linda

Billedanalysemodel

Hvor mange af spørgsmålene nedenfor der er relevante, og i hvilken rækkefølge de skal besvares afhænger af hvilket billede der skal analyseres og hvad analysen skal bruges til. Brug spørgsmålene som en huskeseddel, udvælg de relevante spørgsmål og disponér analysen ud fra dem.
 
1)      Hvad føler du umiddelbart, når du ser billedet?
Hvorfor tror du, du gør det?
 
DENOTATIV BESKRIVELSE– formel analyse (denotativ = benævnelse, beskrivelse)
 
1)      Præsentation af billedet
-          kunstnernavn
-          titel
-          årstal
-          størrelse
-          teknik
 
2)      Giv en OBJEKTIV BESKRIVELSE af hvad billedet forestiller.
 
Figurativt billede: hvilke figurer og ting? Hvordan er de placeret i forhold til hinanden? I hvilket miljø? I hvilken tid? Osv.
Abstrakt billede: Hvilke flader, farver, linjer? Størrelsesforskelle?
 
3)      KOMPOSITION
 
a)      Er der centrale linjer i billedet:
-          horisontale (vandrette)
-          vertikale (lodrette)
-          diagonale
-          bløde, slyngede
-          rette, zigzagede
b)      Er billedet bygget op over:
-          midteraksen (ro)
-          diagonalen (bevægelse/dynamik)
-          det gyldne snit (skønhed/harmoni)
c)      Er billedet bygget op over geometriske figurer?
-          cirklen, trekanten, kvadratet, ovalen, rektanglet, man kan også tale om en S-komposition
 
4)      Er der BALANCE i billedet?
 
Hvordan er det skabt? – ikke skabt?
Balance hænger nøje sammen med kompositionen. En midterkomposition kan være symetrisk, altså lige tung i hver side. En diagonalkomposition kræver en anden form for balance – en asymetrisk. Tænk på vægtstangsprincippet. (venstre side kan normalt bære de tungeste og største flader bl.a. pga. læseretningen.)
 
5)      Er der BEVÆGELSE i billedet? Begrund både svaret ja og nej
 
Hvis svaret er ja:
a)      I hvilke(n) retning(er) går bevægelsen?
b)      Er bevægelsen hurtig eller langsom?
c)      Hvordan er bevægelsen skabt?
-          formelt ved linjer, flader og farver
-          ved rytmisk gentagelse
-          ved motivets handling
-          ved beskuerens forventninger
-          ved blikretningen
-          ved malemåden
d)     Bevægelsen i et billede hænger nøje sammen med kompositionen og balancen. En symetrisk midterkomposition er således oftest uden bevægelse, mens en asymetrisk diagonalkomposition oftest har bevægelse. Vær dog opmærksom på at kunstnerne kan ”lege” med at gøre det modsatte af ”reglerne”
 
6)      KONKLUSION på KOMPOSITION, BALANCE og BEVÆGELSE:
 
a)      Er kompositionen:
-          rolig/urolig?
-          statisk/dynamisk?
-          Rytmisk? (bestemte former gentages med variation)
b)      Overvej hvad kunstneren opnår ved netop denne komposition
F.eks.
- bevirker kompositionen, at der fokuseres op et eller flere elementer?
- samler kompositionen nogle elementer?
- adskiller kompositionen nogle elementer?
 
7)      SYNSVINKEL:
 
Fra hvilken synsvinkel er motivet set:
a)      normalperspektivet – den normale synsvinkel, hvor betragteren er på højde med motivet (neutralholdning)
b)      Frøperspektivet – motivet iagttages nedefra, anvendelsen af denne synsvinkel markerer en ophøjet holdning til motivet.
c)      Fugleperspektivet – motivet iagttages oppefra. Anvendelsen af denne synsvinkel markerer en fornederende holdning til motivet.
d)     Simultanperspektivet – set fra flere vinkler, bl.a. brugt meget af kubismen (krakeleret verdensbillede, selv finde sandhederne – bygge en ny verden op.. )
 
8)      RUM
 
a)      Hvordan er forholdet mellem for-, mellem- og baggrund?
b)      Hvordan er rummet skabt?
-          ved centralperspektiv; ved forsvindingspunkt, forkortning, forskel i størrelse, luftperspektiv
c)      Ved overlapning
d)     Ved lys/skygge (gradvis aftoning af lyset, egenskygge, slagskygge, claire-obscur (projektorlys/virning)
e)      Ved farven
-          varme farver træder ofte i forgrunden
-          kolde farver træder ofte i baggrunden
-          kontrasten mellem lyse og mørke farver
f)       Ved repoussoire-effekten – en stor forgrundsfigur, der skubber resten af billedet bagud
 
9)      KONKLUSION på SYNSVINKEL og RUM
 
-          Understreger analysen af synsvinkel og rum tidligere iagttagelser?
-          Påviser analysen nye?
 
10)  FARVEN
 
a)      Er der anvendt en varm farveharmoni (de gule, orange, røde, brune farver)
b)      Er der anvendt en kold farveharmoni (de blå, grønne nuancer)
c)      Er der anvendt farvekontraster – i bekræftende fald hvilke?
-          egenkontrasten (primærfarverne: rød, gul, blå)
-          komplementærkontrasten (komplementærfarverne ligger modsat hinanden i farvecirklen.) (de vigtigste par er: gul/violet, orange/blå og rød/grøn)
-          varme/kulde kontrasten
-          lys/mørke kontrast
-          stærke/svage farver
d)     Er farverne naturalistiske? Symbolske? Psykologiske?
 
11)  LYS
 
a)      Fra hvilken retning kommer lyset? Er der én eller flere lyskilder?
b)      Hvorledes er lyset skabt?
-          ved naturligt lys (solen, månen – danner både egenskygge og slagskygge)
-          ved belysning indenfor eller udenfor billedet (lampe, stearinlys, projektør – kan skabe stærkere lys/skygge-kontraster, samt sætte fokus på enkelte elementer)
-          ved farven (Impressionisternes kolorisktiske lys forener lys og farve.) (Ekspressionisterne udelader lys/skygge og maler i flader, hvorved de lyse farver giver lyset.)
c)      er lyset naturalistisk/symbolsk?
d)     Er lyset samlende/spredende?
 
12)  KONKLUSSION på FARVE og LYS
 
-          Understreger analysen af farve og lys tidligere iagttagelser?
-          Påviser analysen nye?
 
KONNOTATIV beskrivelse – fortolkning
(konnotativ = bibetydning, medbetydning)
 
1)      Har billedet en IKONOGRAFI? (Ikonografi er læren om billedernes betydningselementer)
 
a)      Fortæller billedet en historie?
b)      Er der anvendt symboler? F.eks. tager billedet udgangspunkt i:
-          litteraturen?
-          Mytologien?
-          Legender, myter?
-          Biblen?
-          Psykoanalytiske teorier?
-          Andre teorier?
c)      Citerer billedet andre billeder? – evt. parafraser: hentydninger til andre kendte billeder
 
2)      Indeholder billedet et bestemt kunstsyn eller bestemte værdinormer, ideologier?
3)      Hvordan hænger valget af motiv og motivets udformning sammen med den periode billedet er blevet til i?
 
4)      Hvilken betydning har titlen og en evt. tekst?
-          Er den forankrende? (siger den det samme som billedet?)
-          Er den afløsende? (Siger den noget andet end billedet?)
 
5)      KONKLUSION på den denotative og konnotative analyse
-          billedets udsagn
-          kunstnerens hensigt
-          perspektivering til kunsthistorien (ismer osv.) samtiden, kunstneren
 
6)      Giv en PERSONLIG VURDERING af billedet
-          taler billedet til dine følelser eller/og dit intellekt?
-          Synes du billedet har nogle kvaliteter? Hvis ja - hvilke? Hvis nej – hvorfor ikke?
-          Har analysen ÆNDRET dit umiddelbare indtryk af billedet?

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...

Caroline | Svar 10.12.2011 15.35

Lidt blå men ellers fin side

Linda 11.12.2011 03.59

Takker Caroline og det er meningen med den blå farve, da den symbolsk har STOR betydning for mig - i mit blå rum, kunne jeg holde dæmonerne på afstand

Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

14.02 | 23:08

Hej Jette. Du kan få alt tryksværte med, men der hvor papiret er hvidt, får du den "nye" baggrund på lærredet. God fornøjelse med det og tak

...
14.02 | 21:30

..Eller om det er noget du selv har gjort at du ikke har fået hele billede med op på væggen???
Det hele kunne ikke være i en kommentar :(
Læs nedefra og op :D

...
14.02 | 21:28

Jeg kiggede på det billede du har sat ind af resultatet, og tænker på selv at lave det. Men kommer HELE billede med, eller mister man noget af billedet.. Næste.

...
14.02 | 21:27

Hej Linda :D
Kiggede lige lidt rundt på din side... WOUW!!
faldet over din 'Rammetryk med fotografier' under Tips og tricks
mere på næste kommentar!

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE